1. Generelt
    1. Whatibuy (whatibuy.dk og Whatibuy app) er en online forbrugerservice, der ejes og drives af Kauza ApS, CVR nr. 41024216, med hjemsted i Købmagergade 55, 2. sal, 1150 København K.
    2. Brugerbetingelserne gælder for Whatibuy app og tilhørende ydelser og platforme såsom www.whatIBuy.dk (herefter benævnt ”Whatibuy”)
    3. Det er en betingelse for brugen af Whatibuy, at disse brugerbetingelser (“aftalen” eller “betingelser”) accepteres.
    4. Whatibuy må kun anvendes af privatpersoner, som er 18 år gamle eller ældre efter de har accepteret disse Brugerbetingelser (“Brugeren”).
    5. Kauza stiller Whatibuy til rådighed for brugeren med det til enhver tid værende indhold. Kauza kan ændre indholdet eller funktionaliteten af disse tjenester uden forudgående varsel til brugerne.
    6. For information om, hvorledes Kauza behandler dine personoplysninger, henvises til Whatibuy persondatapolitik.
  2.  Tjeneste
    1. Whatibuy eller Whatibuy app er en tjeneste der med brugernes udtrykkelige samtykke giver brugerne overblik over deres dagligvareforbrug ved at samle dagligvarekvitteringer fra forskellige butikker på ét sted. Brugerne bestemmer selv hvilke dagligvarebutikker de ønsker at tilknytte i appen. Hver gang en bruger ønsker at tilknytte en dagligvarebutik til tjenesten, vil brugeren blive bedt om at give samtykke til at Whatibuy indsamler kvitteringer fra den pågældende butik. Whatibuy giver på baggrund heraf brugerne mulighed for løbende at få adgang til en række indsigter og følgende funktionaliteter:
    2. ”Budget funktionen” gør det muligt for brugeren at sætte et månedligt budgetmål for brugerens dagligvareforbrug. Whatibuy følger brugerens forbrug som præsenteres ved en sammenstilling for brugeren således at brugeren løbende kan følge med i om budgettet overholdes eller ej.
    3. ”Forbrugsfunktionen” gør det muligt for brugeren at få overblik over, hvilke kategorier, der bruges penge på i de omfattede dagligvarebutikker.
    4. I ”Sammenlig funktionen” kan brugeren løbende følge med i, hvor stor en del af ens forbrug der er økologisk og se dette i forhold til gennemsnittet for alle andre brugere af Whatibuy. I ”Sammenlign funktionen” er det ligeledes muligt at sammenligne sit forbrug på overordnede kategorier med gennemsnittet af alle andre brugere i Whatibuy.
    5. I ”Butiksfunktionen” udstiller Whatibuy et overblik over i hvilke butikker brugeren har købt ind, for hvor mange penge, hvor ofte og for hvor meget i gennemsnit. I butiksfunktionen er det desuden muligt at se indholdet af hver enkelt kvittering.
    6. Kauza formidler information fra tredjeparter (“tredjeparter”) som et led i Tjenesten, Kauza er ikke ansvarlig for rigtigheden af information fra tredjeparters tjenester (“tredjeparts tjeneste”) og påtager sig intet ansvar for disse.
    7. Tjenesten er underlagt din accept og overholdelse af betingelserne i denne aftale. Når du opretter en brugerkonto til brug af Tjenesten, udgør den din accept af aftalen, hvorpå du opretter en bindende kontrakt mellem dig og Kauza. Før du gør det, skal du læse og acceptere alle de vilkår og betingelser, der er indeholdt i disse betingelser og i alle eventuelle tilknyttede dokumenter. Se bilagene persondatapolitik og cookieinformation. Aftalen er tilgængelig på Whatibuys websted www.whatibuy.dk og indgås på dansk.
    8. Så længe du overholder betingelserne i denne aftale og alle indarbejdede dokumenter, giver Kauza dig hermed en begrænset, tilbagekaldelig, ikke-overdragelig, ikke-eksklusiv adgang til at bruge Tjenesten. Ingen rettigheder, der ikke eksplicit er anført, tildeles dig.
    9. Kauza forbeholder sig retten til når som helst og fra tid til anden at ændre eller afbryde Tjenesten, midlertidigt eller permanent, eller dele heraf med eller uden varsel.
  3. Oprettelse af profil
    1. For at anvende Whatibuy skal du oprette en profil. Oprettelse af en profil kræver, at du angiver din e-mailadresse samt en adgangskode. Den profil, du opretter, er til din egen personlige brug.
    2. For at få fuldt udbytte af alle funktioner i Whatibuy kan du oplyse en række yderligere oplysninger om dig selv, som fx postnummer, antal personer i din husstand, alder og køn m.fl.
    3. Ved oprettelse af en profil hos i Whatibuy skal du indtaste en personlig adgangskode, som bør behandles fortroligt.
  4.  Sikkerhed
    1.  Whatibuy overholder til enhver tid minimum følgende sikkerhedskrav:
      1. Al data, der kommunikeres frem og tilbage imellem Whatibuy og din enhed, er krypteret. Det er derfor ikke muligt for udefrakommende at tilgå indholdet af datastrømmen imellem dig og Whatibuy.
      2. Kun autoriserede medarbejdere hos Kauza og vores udviklingspartner Reload A/S har til brug for sikring af datakvalitet og fejlfinding adgang til produktionsdata uden yderligere samtykke.
      3. Kauza tager løbende back-up af alle data i Whatibuy.
      4. Whatibuy anvender logning og registrerer bl.a., fra hvilke ip-adresser din profil tilgås. Dette sker gennem Cloud Functions for Firebase processer og gemmer midlertidigt brugerens IP-adresser. Firebase Authentication gemmer brugerens IP-adresser i op til et par uger. Læs evt. mere under “Data processing information” her: https://firebase.google.com/support/privacy.
      5. Du er selv ansvarlig for hemmeligholdelse af din adgangskode.
    2. I tilfælde af misbrug eller mistanke om misbrug af din adgangskode skal du straks meddele Kauza herom ved at rette henvendelse til ovenstående adresse eller kontakte os på info@whatibuy.dk.  Hvis Kauza mistænker misbrug af din profil, kan vi altid spærre din profil. Kauza er i disse situationer uden ansvar over for dig eller tredjemand.
    3. Såfremt du ændrer din adgangskode eller loginoplysninger på Tredjeparts tjenester mister du adgang til WhatIBuy indtil du opdaterer eller informerer os om ændringen.
    4. Kauza er på ingen måde ansvarlig for Brugerens overholdelse af Tredjeparters vilkår.
    5. Whatibuy anbefaler, at du som bruger opretholder en høj sikkerhedsstandard. Du bør:
      1. Sørge for, at din adgangskode altid er tilpas sikker. Herunder bør koden indeholde specialtegn.
      2. Du bør aldrig give andre adgang til din kode.
  5.  Indsamling af data fra andre digitale tjenester
    1. Med dit eksplicitte samtykke kan Kauza til brug for din anvendelse af Whatibuy indhente oplysninger fra Tredjeparter, som opbevarer digitale kvitteringer. Der indhentes alene oplysninger som fremgår af dine kvitteringer. Se også Whatibuy persondatapolitik.
    2. Kauza kan via Whatibuy indhente data fra udvalgte udbydere af digitale kvitteringer, men kan ikke garantere at det kan lade sig gøre i forhold til alle udbydere af digitale kvitteringer. Hvilke udbydere Kauza henter data fra er alene Kauzas beslutning.
  6.  Kommunikation mellem Whatibuy og bruger
    1. Whatibuy kan løbende orientere dig om vigtige informationer fx om ændringer af disse betingelser via den e-mailadresse, du angiver i forbindelse med oprettelse af din profil og/eller via push-beskeder i Whatibuy app.
    2. Når du opretter en profil hos Whatibuy accepterer du at modtage push beskeder i Whatibuy app. Whatibuy’s henvendelser kan være baseret på oplysninger om dit forbrug. Du kan se mere om, hvordan Kauza håndterer dine persondata i Whatibuy’s persondatapolitik
    3. Whatibuy giver dig i Whatibuy app løbende adgang til overblik over dit forbrug. Overblikket kan være forbrugsoversigter, status vedrørende dine forbrugsmål og lignende.
    4. Med oprettelsen af din profil giver du samtykke til at Whatibuy kan sende nyhedsbreve, orienteringer om nye funktioner og andet materiale vedrørende Whatibuy til din e-mailadresse og/eller via push-beskeder i App. 
  7. Rettigheder
    1. Alle objekter, der vises på WhatiBuy, herunder men ikke begrænset til indhold, tekst, layout (f.eks. Grafik, logoer, navne, design, sideoverskrifter, knapikoner, scripts og servicenavne) og lyd, er beskyttet af intellektuel ejendomsret eller ejendomsrettigheder og tilhører enten Kauza eller en tredjepart, som Kauza har indgået en aftale med. Du må ikke bruge ovennævnte til noget andet formål end angivet i denne aftale.
    2. Kauza har samtlige rettigheder til sine Tjenester, herunder Whatibuy app, og alt øvrigt materiale på Whatibuy. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, ophavsrettigheder, ejendomsret og varemærkerettigheder til Whatibuy.
    3. Du bevarer rettighederne til materiale, du lægger op på Whatibuy men giver Whatibuy en ikke-eksklusiv brugsret til dette materiale, således at Kauza kan levere sine Tjenester til dig og til vores Tredjeparter.
    4. Som bruger får du en ikke-eksklusiv brugsret til Whatibuy. Kauza kan til enhver tid tilbagekalde denne brugsret.
  8. Drift m.v.
    1. Kauza søger til enhver tid at undgå fejl, mangler eller driftsforstyrrelser på Whatibuy, med forbehold for at disse kan forekomme. Kauza modtager gerne orientering om sådanne forhold og vil til enhver tid søge at afhjælpe sådanne snarest belejligt, al kontakt formidles ved at skrive til info@whatibuy.dk
    2. Kauza foretager løbende vedligehold og opdateringer af Whatibuy app. I forbindelse med vedligehold kan visse eller alle funktioner blive midlertidigt utilgængelige. I forbindelse med opdateringer kan en eller flere funktioner blive fjernet fra Whatibuy.
    3. Kauza vil, i det omfang det er muligt, oplyse om forventede driftsforstyrrelser i Whatibuy på forhånd, ligesom brugerne vil blive orienteret om eventuel fjernelse af funktioner, men er ikke forpligtet til dette.
    4. Kauza er ingenlunde ansvarlig over for sine brugere i tilfælde af fejl, mangler, driftsforstyrrelser eller fjernelse af funktionalitet.
  9. Ophør
    1. Hvis du er uenig i brugerbetingelserne eller af anden årsag ikke længere ønsker at anvende Whatibuy, kan du til enhver tid slette din profil.Når du sletter din profil anonymiseres alle dine data. Vi sletter dit password og brugernavn. Dine kvitteringsdata vil ikke blive slettet, men vil ikke længere kunne knyttes til din bruger og vil således være anonyme.
    2. Kauza kan til enhver tid og uden varsel suspendere eller opsige din aftale om brug af Whatibuy og eventuelt slette din brugerprofil, f.eks. i tilfælde af uacceptabel brugeradfærd, forsøg på misbrug af andres konti, forsøg på at få adgang til andres data eller anden ulovlig eller uanstændig opførsel. Såfremt Kauza suspenderer eller opsiger din aftale om brug af Whatibuy, vil Kauza rette henvendelse til dig via Whatibuy eller den e-mailadresse, som du har angivet ved oprettelse af din profil hos Whatibuy.
    3. Ved sletning af din brugerprofil slettes eller anonymiseres alle de data, der er registreret på din brugerprofil i Whatibuy permanent og kan ikke genskabes. Du kan ikke rette nogen former for krav mod Kauza, såfremt din konto slettes.
  10. Tilbagekaldelse af samtykke
    1. Du kan til enhver tid tilbagekalde et eller flere af de samtykker, du har afgivet i Whatibuy. Dette kan f.eks. være vedrørende markedsføringsmails, indsamling af dine kvitteringsoplysninger eller lign. Tilbagekaldelse kan ske på info@whatibuy.dk eller i Whatibuy app.
    2. Såfremt du tilbagekalder et eller flere af dine samtykker, vil du stadig have adgang til din brugerprofil i Whatibuy app, men visse funktioner vil dog eventuelt ikke være anvendelige.
  11. Ansvar
    1. Kauza kan på intet tidspunkt stilles til ansvar for din brug af Whatibuy, herunder, men ikke begrænset til, handlinger eller undladelser, som foretages på baggrund af oplysninger fra Whatibuy app. Din brug af Whatibuy samt brug af den information, du kommer i besiddelse af ved brug af Whatibuy, er til enhver tid på eget ansvar og for egen risiko. Kauza indestår ikke for at brugeren opnår et bestemt resultat ved brug af Whatibuy og påtager sig navnlig ikke ansvar for tjenester leveret eller driftet af Tredjeparter.
  12. Ændringer
    1. Kauza kan revidere eller opdatere denne aftale ved at sende en ændret version gennem Tjenesten. Hvis en ændring er væsentlig, vil Kauza gøre dig opmærksom på ændringen, enten gennem Tjenesten og / eller gennem kontaktoplysninger, der leveres af dig. Din kontinuerlige brug efter en sådan opdatering betragtes som en accept af den opdaterede aftale. Hvis du ikke accepterer opdateringen, skal du stoppe med at bruge Tjenesten.
  13. Version
    1. Disse betingelser er senest opdateret i maj 2020 og erstatter alle tidligere gældende betingelser. Betingelserne er gældende, indtil nye betingelser udsendes.
  14. FORCE MAJEURE
    1. Kauza kan ikke holdes ansvarlig, direkte eller indirekte, på nogen måde i tilfælde af force majeure. Sådanne force majeure-begivenheder omfatter blandt andet; krig, naturkatastrofer, strejker, brande og andre forhold, som Kauza ikke er ansvarlig for. I tilfælde af en force majeure-begivenhed suspenderes levering i henhold til denne aftale, indtil force majeure-betingelsen er overgået. Hvis forsinkelsen varer i mere end en måned, kan begge parter opsige disse brugerbetingelser uden varsel og uden betaling af erstatning eller skade til den anden part.
  15. DIVERSE
    1. Tjenesten kan indeholde links til tredjepartswebsider. Kauza støtter ikke noget websted eller tjenester gennem levering af et sådant link. Kauza kan således ikke holdes ansvarlig på nogen måde med hensyn til disse tredjeparter og deres brug af dine oplysninger, som du giver dem, når du besøger deres webside.
    2. Kauza kan tildele Kauzas rettigheder i henhold til denne aftale, helt eller delvist, til enhver person eller enhed på ethvert tidspunkt med eller uden dit samtykke. Du må ikke tildele denne aftale uden Kauzas forudgående skriftlige samtykke, og enhver uautoriseret overdragelse fra dig vil være ugyldig.
    3. Hvis en bestemmelse i denne aftale er ulovlig, ugyldig eller ikke kan håndhæves, påvirkes gyldigheden af denne bestemmelse og håndhævelsen af ​​den resterende aftale ikke.
  16. TVISTER
    1. Hvis du finder noget indhold misbrugende eller krænkende, skal du straks informere Kauza ved at sende en e-mail til info@whatibuy.dk Klagen skal indeholde: i) en beskrivelse af indholdet, ii) en beskrivelse af hvor på platformen indholdet er lokaliseret og iii) dine kontaktoplysninger.
  17. LOVVALG OG VÆRNETING
    1. Hvis en tvist ikke kan løses gennem en klageproces, skal tvister løses af Byretten i København. Alle tvister er underlagt dansk lovgivning.
    2. I tilfælde af modsigelser i forskellige sprogversioner af aftalen skal den danske version være gældende.